Introduktion af Saint Abbras personligheder:

Hele posten er OOC medmindre andet noteres.


- Jefferson Davis er præsident af Saint Abbra. Han er en ret blød mand i forhold til de andre militaristiske typer, til gengæld er han diplomaten og politikeren. Han er en pragmatiker, som ikke ønsker at blive væltet af tilfældige folkestemninger.

- Alexander Stephens er Davis' politiske støtte. Han leder Senatets største parti og er vice-præsident i regeringen.

- R. E. Lee er tidligere feltmarskal og nuværende nationalhelt. Han er valgt næsten enstemmigt som Saint Abbras første minister.

- A. S. Johnson var leder af Saint Abbras efterretningskorps, men blev rekrutteret til arbejdet som diplomat i World Assembly. Nu er han Saint Abbras talerør i Regionsforsamlingen. Han er mere diplomatisk end Lee.

- B. Bragg er Feltmarskal i Saint Abbra, og er Lees efterfølger i jobbet. Lige nu repræsenterer han Saint Abbras militære interesser i Regionsforsamlingen.

G. Fellow er Hertug af Saint Abbra City. Han er symbolet på den nye magtklasse der er ved at vokse frem, hvor de rigeste kapitalister tiltager sig adelige titler via giftermål, og presser resten af adelen til at anerkende deres ret til opstilling til alle kamre.

Posten er OOC, og en introduktion til CSA's politiske system:

Saint Abbra har et af de mest krævende valgsystemer i regionen. For at måtte stemme skal der være en indkomst på over 20 millioner GK, eller omtrent 7 millioner $. I tal betyder det, at 2,5 ‰ af befolkningen har stemmeret. Opstillingsberettigelse til det midterste kammer er endnu sværere at få, hvor man ikke kun skal have stemmeret men også være mandligt beslægtet med en af de knap syv hundrede grundlæggende adelsslægter. Dette efterlader ca. fem tusinde, eller 0,36 ‰ med ret til at opstille.
Senatet har tre kamre. Det første kammer er på 251 pladser, og alle med valgret er opstillingsberettigede. Det kaldes i folkemunde folke-senatet, da det optager fra hele den værdige befolkning og har et langt mere ”down to earth approach” end de to andre kamre.
Det andet kammer kaldes lav-senatet, da det optager lavadelige og børn af fusioner mellem det bedre borgerskab og lavadelen. Der sidder 101 medlemmer i dette kammer.
Det tredje kammer kaldes høj-senatet eller regerings-senatet, da regeringsmedlemmer traditionelt kommer herfra. Præsidenten har en rådgivende plads i kamret, der indeholder 49 medlemmer. Her udpeger det afgående medlem én eller flere fra lav-senatet som medlemmets efterfølger. De udpegede skal være fra samme provins (og er ofte fra samme familie) som det afgående medlem. Herefter stemmer regerings-senatet om den udpegedes værdighed til det ærværdige hverv.
En lov skal passere de to sidste kamre for at blive til lov. I tilfælde af uenighed skal det første kammer stemme om loven. En lov vedtaget i det første kammer bliver først til lov hvis alle tre kamre vedtager den. Den eneste undtagelse er finansloven, som traditionelt skal vedtages af alle tre kamre. Hvis et af kamrene stemmer nej bliver det set som et mistillidsvotum.
Præsidenten bliver valgt ved direkte valg, og vicepræsidenten er traditionelt fra regerings-senatets flertal.
Alle perioder er for 5 år.

Posten er OOC:

Siden introduktionen af den nye konstitution har Saint Abbra været ledet af A. S. Johnson, som også varetager nationens regionale interesser.