Strategos Kastor Erastos' vision

Strategos Kastor Erastos træder frem for forsamlingen af ambassadører, han kigger dem alle en for en i øjne før han begynder. Hans sorte uniform, han har erhvervet sig ved mange år tjeneste og ledelse i den konstantinupoliske flåde blafre som han løfter hånden for at tie forsamlingen.

Denne dag er i sandhed en dag der skal mindes! I dag indtræder jeg som regionens stemme i verdensforsamlingen.
Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis har haft en lang og stolt tradition af at promovere borgere af værd ind i de højtstående militære stillinger og regeringsposter. Jeg kommer selv fra disse rækker, og forstår derfor vigtigheden og styrken af civil initiativ. Jeg er ikke blot blevet set som en borger af værd, men som en borger af mere værd end resten. Jeg er nu stolt over at kunne bærer den titel i forhold til mine medborgere i region, men er også stolt over at min nation, Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis, kan tage denne titel i forhold til de i andres nationer i regionen.
I Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis, er det pligten for disse borgere af værd at påtage sig pligter. Min egen familie har påtaget sig udgifterne med udrustet skibene under min kommando, og selvfølgelig holder vi vores stat til samme høje standard. Der for vil Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis påtage sig krigsansvar for nationerne i regionen som ikke er i stand til at varetage deres eget forsvar og forvalte deres egne krige. Desuden vil jeg personligt og staten som helhed forsikrer regionen om, at vi nok skal træde i kræft når behovet opstår.
Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis og jeg ser frem til tale for verdensforsamlingen sætte Konstantinupolis og regionen på verdenskortet. Jeg og Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis ser frem til at lede og anvise jer.

For Stat, Ære og trodsskab
Hic Rhodus, Hic Salta

Strategos Kastor Erastos læner sig tilbage og vender afventende på ambassadørernes reaktion.

Karl Grisling rejser sig op. Han er en meget stor mand med en stor dobbelt hage. Han sveder kraftigt. Når han taler bliver hans røde cardigan gennemblødt af savlen der undslipper hans slappe mundvig.
Vi vil mange gange takke Konstantinupolis for jeres genrøse tilbud. Men vi vil gerne forsikre jer at det ikke vil blive nødvendig. Som vi har sagt før er andet militær end vores eget kraftedme forbudt at opholde sig på vores jord. Vi anerkender selvfølgelig andres nationers trang til at lege med knaldperler men vi har for totalt lang tid siden forstået at en militær campingplads fra en anden nation kun ender med et forpulet militær diktatur!
Efter et par forsøg formår Karl at sætte sig ned med et stort bump på sit dobbelt-size sæde

A. S. Johnson rejser sig og går mod talerstolen. Rank ryg, blanke støvler og manchetknapper er Johnson et strålende eksempel på Saint Abbras militaristiske ånd.

Vi er glade for Kastor Erastos' entusiasme, og er bakker gerne op om en storstilet lancering af MEK som politisk faktor. Vi håber at kunne afgive embedet som delegeret til World Assembly på en ordenlig og fornuftig måde.
Jeg vil dog bede Kastor Erastos bemærke, at der er valgt en krigsminister, som skal varetage MEKs militære interesser. Jeg er imidlertidig sikker på at Kari'zi vil være taknemmelig for denne støtte til MEKs regional-militære interesser.

For at afslutte, vil jeg bede Hr. Karl Grisling om at holde en mere sober tone. Der er ingen grund til at bande i disse haller, og især at nægte forsvar på jeres grund er en fornærmelse uden lige mod vores velvilje.

Johnson gør honnør til J. Davis og forlader talerstolen.

Kastor Erastos stirrer vredt på Karl Grisling, men tager sig selv i det og prøver at beherske sig. Som A. S. Johnson taler falder Kastor Erastos dog ned på et civiliseret niveau

Lad mig forsikrer dig om at vi ikke har tænkt os at opholde os på dit land. Det er mit og Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis ønske at sikrer suveræniteten og herligheden af tildelts os selv og regionen som helhed, vi har intet ønske om hverken at diktere eller kontrollere nogen som helst, havde det været vores ønske, så forsikrer jeg dig hr. Grisling så var det allerede sket.
Det stolte Konstantinupoliske folk er ikke sammensat af en latterlig pøbel eller en degraderet adel, vi er borgere af værd, moral og integritet... Du kan få lov at beholde dine grise farme for dig, dem har vi ingen interesse i, vores eneste mål og ønske for FMB er jeres forsatte bidrag til Den mest Overensstemmende Republik af Konstantinupolis og regionens herlighed.

Karl Grisling kigger på de to herre men store blodskudte øjne. Han virker til et øjeblik at overveje at rejse sig men giver tydeligvis op før han forsøger. Så drejer han sædet over mod Hr. Johnson
Først og fremmest. Hvad helved giver dem lov til at bestemme hvordan jeg skal tale?! hvis i ikke vil acceptere ytrings frihed burde de holde dem for ørerne når andre taler for satan da!

Med det sagt vender hans sig mod Erastos. Han sukker dybt efter den hårde fysiske udfoldelse
Jeg er fucking ligeglad med dine trusler og din selvkærlighed. Vi nægter at være undertrykt i et samarbejde vi frivilligt er gået ind i. Og angående vores storslået grise-eksport er vi totalt indifferente når det gælder om at give jeres lorte generaler og ellers få udvalgte adgang til førsteklasses svinekød. Bacon er for alle og at i nægter de dårligere stillede borgere i jeres land at nyde verdens mest velsmagende og sunde bacon, er ikke bare skide synd men også fucking forkert!

Karl stønner kraftigt og tørrer savlen af sin underlæbe. Derefter læner han sig tilbage og stirre desperat op i loftet meden han kæmper efter verjet

Kammerat Klaris er en mand, der går i simpelt tøj, der ikke er særlig prægende i forhold til de andre omkring ham.
Han vender sig mod de andre.

Broder og kammerater.
Vi beder sig om at falde ned, dette er en glædelig begivenhed, så lad os vendte med dette her til et andet tidspunk.
Vi ønsker dig tillykke med din nye stilling, som vi støttede dig i at få. Vi er mange her i regionen, der gerne vil have, at du også husker den almindelige mand, når du repræsentere os. Det vil vi være meget taknemlige for.

Kastor Erastos kigger ud over forsamlingen, acceptere at ikke flere ønsker at give deres mening tilkende og træder frem

Jeg takker mange gange for de fine ord, og jeg vil endnu en gang forsikrer jer om at jeg og min nation, Den mest Overensstemmende Rebuplik af Konstantinupolis, tager det ansvar vi har pådraget os yderst alvorligt.

Hvis der ikke er mere, vil jeg fortrække mig og kigge på andre forslag.